hvem er jeg?

Jeg har arbejdet som advokat i mange år hos Kromann Reumert, Poul Schmith (Kammeradvokaten), og senest e-nettet A/S som General Counsel gennem 8 år. I årene 2023 - 2025 gennemførte jeg en Executive MBA på CBS.

Jeg arbejder både med start-ups, scale-ups og etablerede virksomheder, og selvom behovene er forskellige, er mit mål det samme: at skabe værdi fra start til slut.

Jeg betragter mig selv som generalist, men jeg har også specialistviden inden for en række områder, herunder it-ret, insolvensret, contract- og risk management samt forhandling. Arbejde med compliance og sikkerhed har ligeledes fyldt i meget af mit daglige virke de seneste mange år.

Jeg tager altid en positiv energi med ind i samarbejdet, og jeg er løsningsorienteret på et niveau, som du sikkert ikke er vant til.

Jeg har valgt at deponere min advokatbestalling i mit nye virke som selvstændig konsulent. Det er dog fortsat inden for det juridiske felt, at mine kerneydelser leveres. Men krydret med compliance, risk management og dyb forretningsforståelse.

Privat er jeg gift med Pia, og samen har vi tre skønne og viljestærke drenge. Jeg nyder at bruge tid med min familie, venner og i min have.

Jeg er et passioneret havemenneske, så medmindre du har god tid, skal der ikke trykkes på startknappen her. Jeg er dog også en god lytter i alle andre sammenhænge.

Mit CV kan ses her, hvis der er yderligere interesse for mine faglige meritter.